Afgørelse

helsekost.dk

HELSEKOST.DK ApS

MOD

INTERAKTIV.DK ApS

14. juni 2019


Påstande:

Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”helsekost.dk” til klageren. Indklagedes påstand Afvisning/frifindelse.

Sagsfremstilling:

Klageren er et anpartsselskab, der i Det Centrale Virksomhedsregister (www.cvr.d• er registreret under navnet HELSEKOST.DK ApS (CVR-nummer 35028900) med startdato den 21. januar 2013. Selskabet har til formål at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil, og selskabet er endvidere registreret under branchekode ”479111 Detailhandel med dagligvarer via internet”. I klageskriftet er anført om baggrunden for klagen bl.a.: ”The company Helsekost.dk ApS was established 21-01-2013. The main activity – retail sale of food products via internet. Accordingly, to establishment of the company, the website Helsekost.dk was created. The sale of products was done through this website. Last few years the company was not selling products. Last payment for domain helsekost.dk was paid incorrectly on 08-08-2018, as the payment from helsekost.dk bank account was made for my other owned company Birchstream ApS domain (see attached payment receipt). Regarding this mistake domain helsekost.dk was stopped. From 23-08-2018 company INTERAKTIV.DK ApS took over helsekost.dk domain. [...] Please take into account that the main activity of the company named helsekost.dk is carried out via website helsekost.dk and the domain helsekost.dk identifies the company.” Som bilag har klageren fremlagt en udskrift af 7. januar 2019 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende klagerens virksomhed, jf. nærmere herom ovenfor under sagsfremstillingen. Bilager tilsyneladende en faktura for en indbetaling på 50,00 kr. til DK Hostmaster. Det fremgår ikke klart af bilaget, hvilket domænenavn indbetalingen knytter sig til. Ved opslag den 15. januar 2019 på ”helsekost.dk” har sekretariatet taget følgende kopi: Ved fornyet opslag den 19. maj 2019 på ”helsekost.dk” har sekretariatet taget følgende kopi: I svarskriftet har indklagede bl.a. anført følgende: ”Interaktiv ApS er erhvervsdrivende. Interaktiv ApS arbejder med udvikling af forskellige internetportaler. Helsekost.dk er erhvervet med det formål, dels at have reklamer på siden, dels sælge produkter fra siden og dels komme med gode råd som er relevant. Den vil blive brugt som en portal om helsekost, og henvender sig til alle internetbrugere, og vil konstant blive udbygget. Det er det den bliver brugt til nu, og det den vil blive brugt til i fremtiden. Interaktiv ApS har registeret et ord, som ingen har rettighed til. Det er ganske almindelig betegnelse, og giver ikke mere mening at bruge til klagers side, end til det den bliver brugt til nu. Helsekost.dk er blevet frit efter ikke at være blevet brugt i lang tid, og der en intet der tyder på at klager har haft nogen særlig aktivitet på siden. Klager har hermed overtrådt DK Hostmasters vedtægter både i forhold til inaktivitet på siden og manglende betaling. Firmaet ligner mere et skuffeselskab med en stor negativ egenkapital uden omsætning, se bilag A (regnskab fra 2017), styret fra Litauen. Bilag B (helsekost.dk udklip fra 2017) hentet via https://web.archive.org, viser hvordan klager havde inaktiv domæne til salg i 2017. Bilag C hentet via https://web.archive.org, viser hvordan klager havde inaktiv domæne til salg i 2016. Bilag D, hentet via https://web.archive.org, viser at side var inaktiv i 2015. Bilag E, hentet via https://web.archive.org, viser at siden var inaktiv i 2014. Klager at altså både haft en inaktiv side og køb domænet med videre salg for øje, hvilket også er en overtrædelse af DK Hostmasters vedtægter. Det viser også at klager har løjet om brugen af helsekost.dk. Klager har på ingen måde bevist at Interaktiv.dk ApS har overtrådt eller overtræder domæneloven, men forsøger blot at erhverve sig et godt domæne.” Som bilag A har indklagede tilsyneladende fremlagt uddrag af klagerens regnskab for 2017 i form af en balance pr. 31. december 2017. Bilag B er et skærmprint fra Internet Archive Wayback Machine (www.archive.org), der tilsyneladende viser hjemmesiden under domænenavnet ”helsekost.dk” som lagret den 20. juni 2017. Af skærmprintet fremgår følgende tekst: ”Helsekost. Vi har lukket vores webshop. Hvis du er interesseret i at købe helsekost.dk kan du henvende dig til Per Møller på per@birchstream.dk”. Bilag C er et skærmprint fra www.archive.org, der tilsyneladende viser hjemmesiden under domænenavnet ”helsekost.dk” som lagret den 8. marts 2016. For så vidt angår skærmprintets indhold henvises til bilag B ovenfor. Bilag D og E er ifølge klagerens oplysninger to skærmprint fra www.archive.org, der dokumenterer at domænenavnet var inaktivt i 2014 og 2015. I replikken har klageren bl.a. anført følgende: ”Helsekost.dk ønsker ikke at andre driver annonce forretning på internettet under selskabets navn og vil have retten til sit domæne tilbage. Helsekost.dk er et ApS der er stiftet 21/1 2013. Selskabet overtog en eksisterende webshop samt domænenavnet Helsekost.dk i januar 2013 for DKK 150.000. Selskabet har drevet handel med helsekostprodukter frem til ultimo 2015. Omsætningen har været som følger: 2013 DKK 2.123.782 2014 DKK 3.518.938 2015 DKK 1.708.838 Virksomheden har investeret betydeligt i domænet både med CEO-optimering og Adwords: 2013 DKK 415.822 2014 DKK 314.837 2015 DKK 84.555 Undertegnede Per Moller forlod i 2013 et job som CEO i EY Danmark, har ejet virksomheden siden stiftelse, og har personligt brugt væsentlige ressourcer både i tid og penge på at etablere en helsekostforretning med Helsekost.dk. Selskabet havde eget lager og distribution i Nørre Sundby i samarbejde med Skagenfood, der i dag er ejet af Dansk Supermarked, og blev senere distribueret af Urtehuset i Glostrup. Driften af webshoppen ophørte efter betydelige tab og shoppen og domænenavnet blev forsøgt afhændet i 2017. Det var ikke muligt at blive enig med flere interesserede om pris og andre vilkår for en overtagelse. Per Moller producerer og sælger økologisk birkesaft. Helsekost.dk skal fortsat være aktiv i denne distribution. Helsekost.dk er blevet drevet med henblik på at opnå en fornuftig forretning inden for helsekost, er ikke et skuffeselskab og har aldrig handlet med domænenavne. Selskabet havde outsourcet sin web-development og hosting til Unique Systems i Ålborg. Denne virksomhed overdrog sine kunder til Lovendahl Kommunikation herunder Helseksot.dk. I den forbindelse blev det ikke ordentligt afklaret hvem der havde ansvar for mailadresser og betaling. Dette er årsagen til den manglende betaling for hosting af domænenavnet. Jeg mener ikke at en manglende betaling giver konsulentvirksomheden Interaktiv ApS ret til at køre en annonceside i Helsekost.dk’s navn. Interaktiv ApS har registreret mere en 200 domænenavne og kører i dag tilfældige annoncer på Helsekost.dk der intet har med Helsekost at gøre.” Sekretariatet har ved opslag den 19. maj 2019 i Det Centrale Virksomhedsregister (www.cvr.d• konstateret, at der under navnet INTERAKTIV.DK ApS er registreret et anpartsselskab (CVR- nummer 30203518) med startdato den 1. januar 2007. Selskabet har til formål at drive internetfirma og coaching, og selskabet er desuden registreret under branchekode ”620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”. Sekretariatet har ved e-mail af 20. maj 2019 anmodet DK Hostmaster om at oplyse registreringshistorikken vedrørende domænenavnet ”helsekost.dk”. DK Hostmaster har den 21. maj 2019 oplyst bl.a., at domænenavnet ”helsekost.dk” den 31. januar 2013 blev overdraget til klageren og at klagerens registrering af domænenavnet den 23. august 2018 blev slettet på grund af manglende betaling. Herefter blev domænenavnet ”helsekost.dk” samme dag tilbudt via DK Hostmasters venteliste til indklagede. Ved opslag den 19. maj 2019 i DK Hostmasters WHOIS-database (www.dk-hostmaster.d• har sekretariatet konstateret, at indklagede er anført som registrant af domænenavnet ”helsekost.dk”. I samme anledning har sekretariatet konstateret, at indklagede under samme bruger-id (IA5432-DK) er anført som registrant af yderligere 220 domænenavne under .dk-internetdomænet. Det drejer sig således om følgende domænenavne: 1r.dk 1s.dk 1t.dk 4f.dk 75.dk 87.dk akku.dk akvareller.dk amatørsex.dk andelslejlighed.dk bademiljø.dk bagning.dk bathroom.dk billedgalleri.dk billedrammer.dk billigmad.dk biltilbehør.dk boligannoncer.dk boligbutik.dk boligdesign.dk briketter.dk brudekjole.dk brugtcykel.dk butiksskilte.dk byggeleder.dk byttelejlighed.dk bådudlejning.dk bælter.dk børneferie.dk caravan.dk citybike.dk computervirus.dk corfu.dk costadelsol.dk cykelhjul.dk cykeltur.dk day2day.dk del.dk dinvvs.dk diplom.dk drømmekage.dk dykkercenter.dk dåbsgaver.dk egyptenrejser.dk eiffeltårnet.dk elmateriel.dk ensomhed.dk ergoterapi.dk erotic.dk expertise.dk factory.dk fantasy.dk feriehytte.dk festtaler.dk filmtrailers.dk finansnyt.dk fiskeolie.dk fiskeopskrifter.dk fodboldtøj.dk fodboldudstyr.dk fotogave.dk garageporte.dk gavebutik.dk gaveide.dk gavetilham.dk gratissex.dk gummibåd.dk gummistoevler.dk gummistøvler.dk gyngehest.dk haircut.dk hareskov.dk hatte.dk haveredskaber.dk helligdage.dk herkules.dk hobbyshop.dk hoteltilbud.dk hundelufter.dk hundetræning.dk hurtigelån.dk hurtigtlån.dk hvidvine.dk hårtransplantation.dk ibiza.dk influenza.dk insekt.dk interieur.dk investeringer.dk islandrejser.dk italien.dk itkonsulenter.dk itnyt.dk itsolution.dk itt.dk ketchersport.dk kikkert.dk kjole.dk kogeplade.dk kogeplader.dk konstruktion.dk kontaktannonce.dk kostvejleder.dk kunstigenegle.dk kurrejser.dk kursuslokaler.dk kylling.dk køkkenmaskiner.dk køling.dk laboratorium.dk landsholdstrøjer.dk ledercoach.dk lederkursus.dk lifestyle.dk limousiner.dk livetv.dk livvagt.dk lokalnyt.dk londonguiden.dk luksusbil.dk lygte.dk lykken.dk mails.dk massagebriks.dk matchmaking.dk menswear.dk motorbåde.dk musthave.dk møbelbutik.dk nail.dk naturmedicin.dk naturmiddel.dk neglepleje.dk nyebøger.dk nylonstrømper.dk nystart.dk operation.dk oplevelse.dk pasning.dk pause.dk pensionskasse.dk personligcoach.dk pibe.dk pitten.dk planteskolen.dk postcard.dk poster.dk postnummer.dk privatfly.dk privatlån.dk probyg.dk programmer.dk proonline.dk puder.dk pyramider.dk quizzer.dk rainbow.dk rejsekammerat.dk rejseven.dk reklamefilm.dk ringetoner.dk romertal.dk room.dk ruder.dk rum.dk rygsaek.dk rygsmerter.dk rygsæk.dk samleje.dk screensaver.dk sexdukker.dk sexmesse.dk skateboards.dk skiferien.dk skileje.dk skurvogn.dk skønhedsbehandling.dk slankeskole.dk smartphone.dk smertefri.dk smslån.dk snow.dk solvarme.dk specialister.dk spilanmeldelse.dk spillekort.dk spillemaskine.dk sportscafe.dk sportsklub.dk sportstøj.dk spørgsmål.dk stofbutik.dk stresscoaching.dk studieboliger.dk studiestart.dk sumobrydning.dk supply.dk sygedagpenge.dk t-shirts.dk tagbokse.dk tagrensning.dk tandem.dk taske.dk teamudvikling.dk teatersminke.dk tidszone.dk toilet.dk tommestok.dk trailerudlejning.dk travels.dk træbyg.dk trælegetøj.dk tøjtilbørn.dk uganda.dk vinanmeldelse.dk vinbutik.dk vinguide.dk vurderinger.dk yatzy.dk zoneterapeut.dk Ved opslag den 20. maj 2019 i DK Hostmasters WHOIS-database (www.dk-hostmaster.d• på tilfælde af ovenstående domænenavne har sekretariatet konstateret, at der under otte af domænenavnene (”billigmad.dk”, ”dinvvs.dk”, ”egyptensrejser.dk”, ”gummistøvler.dk”, ”møbelbutik.dk”, ”pensionskasse.dk”, ”rum.dk” og ”slankeskole.dk”) var hjemmesider af lignende karakter som hjemmesiden under domænenavnet ”helsekost.dk”, jf. sagsfremstillingen ovenfor, idet samtlige hjemmesider (navnli• knyttede sig til forhold, som relaterede sig til signalværdien af det pågældende domænenavn. De resterende to domænenavne (”bagning.dk” og ”festtaler.dk”) indeholdt henholdsvis en hjemmeside med kageopskrifter og en ikke aktiv hjemmeside. Sekretariatet har ved opslag den 19. maj 2019 på ”helsekost.dk” i Internet Archive Wayback Machine (www.archive.or• konstateret, at hjemmesiden er lageret i alt 157 gange i perioden fra den 17. maj 2001 og frem til den 24. januar 2019. Af de lagrede hjemmesider fremgår det bl.a., at domænenavnet ”helsekost.dk” i hvert fald periodevis siden klagerens overtagelse af domænenavnet i januar 2013 har været anvendt som webshop med salg af diverse helsekostprodukter frem til den 20. december 2015, hvor webshoppen blev lukket og domænenavnet også efterfølgende udbudt til salg. Sekretariatet har taget følgende kopi af hjemmesiden som lagret henholdsvis den 20. november 2015 og den 26. september 2017: Ved sekretariatets søgning på ”helsekost” den 20. maj 2019 i Google (www.google.d• blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 535.000, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. Af de førstesøgeresultater vedrørte ingen af søgeresultaterne klageren eller indklagede eller omtale heraf. Søgeresultaterne vedrørte i stedet en lang række forskellige udbydere og producenter af helsekostprodukter samt kosttilskud og i mindre omfang anden form for omtale af ordet ”helsekost” i dets generiske betydning. Parternes anbringender kan sammenfattes således:

Klageren har gjort gældende:
• at klageren er et anpartsselskab, der i Det Centrale Virksomhedsregister er registreret under navnet HELSEKOST.DK ApS med startdato den 21. januar 2013, • at klageren overtog en eksisterende webshop og domænenavnet ”helsekost.dk” i januar 2013 for et beløb på 150.000 kr., • at klageren har drevet handel med helsekostprodukter via webshoppen på domænenavnet ”helsekost.dk” frem til ultimo 2015, • at klagerens omsætning således i 2013 var på 2.123.782 kr., i 2014 på 3.518.938 kr. og i 2015 på 1.708.838 kr., • at klageren desuden har investeret betydelige summer i domænenavnet ”helsekost.dk” både med hensyn til CEO-optimering og Adwords, • at driften af webshoppen fra domænenavnet ”helsekost.dk” imidlertid blev indstillet på grund af betydelige økonomiske tab, • at domænenavnet ”helsekost.dk” herefter blev forsøgt afhændet i 2017, men at det ikke var muligt at blive enige med interesserede om pris mv., • at klageren som følge af en fejl ikke fik betalt gebyr for registreringen af domænenavnet ”helsekost.dk”, hvorefter registreringen blev slettet, • at den manglende rettidige betaling fra klagerens side ikke giver indklagede ret til at registrere domænenavnet ”helsekost.dk”, • at indklagede har registreret mere end 200 domænenavne, og at domænenavnet ”helsekost.dk” i dag indeholder tilfældige annoncer, der intet har med helsekost at gøre, • at Per Møller – der er ejer af HELSEKOST.DK ApS – producerer og sælger økologisk birkesaft, og at domænenavnet ”helsekost.dk” påtænkes anvendt i den forbindelse, og • at domænenavnet ”helsekost.dk” på den baggrund bør overdrages til klageren.
Indklagede har gjort gældende:
• at indklagede er erhvervsdrivende og beskæftiger sig med udvikling af forskellige internetportaler, • at domænenavnet ”helsekost.dk” er erhvervet med det formål dels at have reklamer på hjemmesiden, dels at sælge produkter fra hjemmesiden og komme med gode råd, • at det omtvistede domænenavn vil blive anvendt som en portal med fokus på helsekost og konstant vil blive udbygget, • at domænenavnet ”helsekost.dk” allerede bliver anvendt i overensstemmelse hermed, • at domænenavnet ”helsekost.dk” består af et ganske almindeligt ord, som ingen kan siges at have en rettighed til at anvende, • at indklagede registrerede domænenavnet ”helsekost.dk” efter, at klageren ikke havde gjort brug af domænenavnet i lang tid, • at dette understøttes af bl.a. det forhold, at domænenavnet tilsyneladende var udbudt til salg i både 2016 og 2017, jf. således bilag B og C, • at domænenavnet ”helsekost.dk” forud for, at det blev sat til salg af klageren, også fremstod inaktivt i både 2014 og 2015, jf. bilag D og E, • at klageren på ingen måde har bevist, at indklagede har overtrådt eller overtræder reglerne i domæneloven, • at klageren tværtimod blot forsøger at (tilbage)erhverve et godt domænenavn, og • at domænenavnet ”helsekost.dk” på den baggrund ikke bør overdrages til klageren. 12

Nævnets bemærkninger:

Klageren er et anpartsselskab, som siden den 21. januar 2013 har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (www.cvr.d• under navnet HELSEKOST.DK ApS og som siden stiftelsen – hvor klageren efter det oplyste overtog en eksisterende webshop og domænenavnet ”helsekost.dk” for et beløb på 150.000 kr. – og frem til ultimo 2015 har drevet en webshop med salg af helseprodukter fra det omtvistede domænenavn. Klagenævnet finder, at betegnelsen ”helsekost” må anses for rent beskrivende betegnelse for en virksomhed som klagerens, der har været beskæftiget med salg af helsekostprodukter. Det forhold, at klageren har registreret selskabsnavnet HELSEKOST.DK ApS og tidligere har gjort brug af domænenavnet ”helsekost.dk” medfører ikke i sig selv, at betegnelsen ”helsekost” nyder beskyttelse som varemærke eller forretningskendetegn for klagerens virksomhed. Det er nævnets opfattelse, at betegnelsen ”helsekost” ikke har tilstrækkeligt særpræg til at kunne nyde beskyttelse som varemærke eller forretningskendetegn for en virksomhed som klagerens, som efter det oplyste har været beskæftiget med salg af helsekostprodukter, medmindre der foreligger dokumentation for, at betegnelsen er indarbejdet som individualiseringsmiddel for netop klagerens virksomhed, jf. (princippet • varemærkelovens §§og 13. Vil klageren påberåbe sig at have en kendetegnsret til betegnelsen ”helsekost” for klagerens virksomhed, må klageren godtgøre, at klageren har indarbejdet betegnelsen på en sådan måde, at den forbindes med netop klagerens virksomhed. Det vil i almindelighed være meget vanskeligt – og ofte umuligt – at godtgøre, at en betegnelse, som er rent beskrivende for genstanden for en virksomhed, er blevet indarbejdet som individualiseringsmiddel for netop den virksomhed. Nævnet finder således heller ikke, at de oplysninger, som er fremkommet i denne sag, giver grundlag til at antage, at klageren har indarbejdet betegnelsen ”helsekost” på en sådan måde, at klageren derved har opnået en kendetegnsretlig beskyttelse, som giver klageren fortrinsret til at benytte denne betegnelse for sin virksomhed efter de kendetegnsretlige regler. Som sagen er oplyst, giver den herudover anledning til at overveje, om indklagedes registrering og opretholdelse af domænenavnet ”helsekost.dk” er i strid med god domænenavnsskik, jf. § 25, stk. 1, i lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner (domæneloven). Denne bestemmelse har følgende ordlyd: ”§ 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik”. I forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 1, jf. lovforslag L af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, s. 30-31), er det forudsat bl.a., at kravet om overholdelse af god domænenavnsskik gælder både registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne, og at det således ikke er tilsigtet at lægge nogen begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug af domænenavne der kan være underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, der indgår i vurderingen af god domænenavnsskik, kan som hidtil ikke alene angå registreringsøjeblikket, men også ethvert senere tidspunkt. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at der fortsat i den praktiske udmøntning af kravet om god domænenavnsskik vil kunne indgå en række modstående hensyn, som må afvejes over for hinanden. I forarbejderne er bl.a. anført følgende om disse hensyn: ”Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål. I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af god domænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet den samfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde, sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske anvendelse, domænenavnets anvendelse i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien af domænenavnet for henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende forhold, der er relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden lovgivning m.v. Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante at inddrage i vurderingen af god domænenavnsskik. Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for etableringen af en tredjeparts rettighed. Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af domænenavnet forinden etableringen af en rettighed.” Det følger af det anførte, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af domænelovens § 25, stk. 1, i en situation som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning og en afvejning af, om et domænenavn anvendes på loyal måde og til varetagelse af legitime interesser. Udover det ovenfor anførte om klagerens virksomhed og om klagerens tidligere anvendelse af domænenavnet ”helsekost.dk” i forbindelse med en webshop, hvorfra der er sket salg af helsekostprodukter, har klageren oplyst, at registreringen af domænenavnet ”helsekost.dk” blev slettet af DK Hostmaster som følge af, at klageren ved en fejl ikke fik betalt rettidigt for registreringen af domænenavnet, hvorefter indklagede registrerede det pågældende domænenavn. Klagerens ejer, Per Møller, producerer efter det oplyste økologisk birkesaft, og klageren ønsker, at domænenavnet ”helsekost.dk” skal anvendes aktivt i den forbindelse. Det fremgår af de oplysninger, som sekretariatet har indhentet fra DK Hostmaster, at domæne- navnet ”helsekost.dk” blev overdraget til klageren den 31. januar 2013, og at registreringen af domænenavnet blev slettet den 23. august 2018 på grund af manglende betaling. Klageren har på den anførte baggrund en naturlig kommerciel interesse i at kunne gøre brug af domænenavnet ”helsekost.dk”. Klagerens interesse skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesse. Ved denne interesse- afvejning må det tillige tages i betragtning, at domænenavnet ”helsekost.dk” består af et almindeligt dansk ord, der som udgangspunkt frit kan anvendes af enhver. Hertil kommer, at domænenavnets signalværdi vi kunne udnyttes af mange andre end lige netop sagens parter, hvilket sekretariatets undersøgelser i sagen da også viser. Endelig må det indgå i interesseafvejningen, at betegnelsen ”helsekost” på internettet ikke ses særligt forbundet med klageren eller indklagede. Indklagede har over for klagenævnet oplyst bl.a., at indklagede er erhvervsdrivende og beskæftiger sig med udvikling af forskellige internetportaler. Herudover har indklagede oplyst, at indklagede har registreret domænenavnet ”helsekost.dk” med det formål bl.a. at have reklamer på hjemmesiden og at sælge produkter gennem hjemmesiden. Endelig har indklagede oplyst, at hjemmesiden under domænenavnet ”helsekost.dk” vil blive udbygget løbende. Ifølge oplysninger fra DK Hostmaster registrerede indklagede domænenavnet ”helsekost.dk” den 23. august 2018, ligesom det fremgår af sekretariatets undersøgelser, at indklagede i hvert fald omkring tidspunktet for klagens indgivelse har anvendt det omtvistede domænenavn i forbindelse med en hjemmeside, der har indeholdt bl.a. en række links med relation til helsekost og beslægtede områder, men også tilsyneladende links til andre produkter og områder, herunder rejser, bolig samt tøj og smykker. Efter klagens indgivelse er de nævnte links til andre produkter mv. dog tilsyneladende blevet fjernet. Selvom det må lægges til grund, at hjemmesiden under domænenavnet ”helsekost.dk” forud for klagens indgivelse ikke udelukkende har indholdt links til produkter mv., som kan siges at have en sammenhæng med domænenavnets signalværdi, finder klagenævnet efter det oplyste ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren har en væsentlig større interesse i at anvende domænenavnet end indklagede. Selve det forhold, at indklagede er registrant at et stort antal domænenavne under .dk- internetdomænet, som i hvert fald for en dels vedkommende indeholder hjemmesider af lignende karakter, ændrer ikke herved. Klagenævnet har ved vurderingen særligt lagt vægt på, at indklagedes anvendelse af domænenavnet ”helsekost.dk” allerede forud for klagen har haft en vis forbindelse til domænenavnets signalværdi, da hjemmesiden som nævnt har indeholdt en række links til helseprodukter o. lign. Endvidere har nævnet lagt vægt på de forhold, som er beskrevet under interesseafvejningen, ligesom det er indgået i vurderingen, at klageren efter det oplyste forud for sletningen af domænenavnsregistreringen ikke havde anvendt domænenavnet ”helsekost.dk” siden ultimo 2015, og at klageren bl.a. i september 2017 havde annonceret domænenavnet til salg. Der er endvidere henset til karakteren af den virksomhed, som klageren påtænker at drive fra domænenavnet fremover. Efter en samlet vurdering af parternes modstående interesser, således som de fremstår på nuværende tidspunkt, finder klagenævnet det ikke godtgjort, at klagerens interesse i domænenavnet ”helsekost.dk” overstiger indklagedes interesse heri. Klagenævnet finder herefter, at indklagedes fastholdelse af registreringen af domænenavnet ”helsekost.dk” ikke indebærer en overtrædelse af domænelovens § 25, stk. 1, om god domænenavnskik. Da der ikke foreligger oplysninger i sagen, som giver klagenævnet anledning til at antage, at indklagedes registrering og fastholdelse af registreringen af domænenavnet ”helsekost.dk” i øvrigt skulle være illoyal eller på anden måde retsstridig i forhold til klageren, og da indklagede endvidere har været først i tid med hensyn til at lade det pågældende domænenavn registrere, træffer nævnet herefter følgende 15

Afgørelse:

Der kan ikke gives klageren, HELSEKOST.DK ApS, medhold.



Test et domæne

Opret din domæneklage. Gratis indtil du kan se resultater.