Afgørelse

ringsted-radiomuseum.dk

Radiohistorisk Forening Ringsted

MOD

Global Internet Development

11. december 2019


Påstande:

Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overføre domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” til klageren. Indklagedes påstand Indklagede har ikke svaret i sagen.

Sagsfremstilling:

Klageren er en frivillig forening, der ifølge udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, fremlagt af klageren som bilag 2, er registreret under navnet Radiohistorisk Forening Ringsted (CVR-nummer 29681309) med startdato den 8. august 2006. Klageren er registreret under branchekode 949900 ”Andre organisationer og foreninger i.a.n.”. I klageskriftet er bl.a. anført følgende: ”Radiohistorisk Forening Ringsted ejer og driver Ringsted Radiomuseum, Sct. Hansgade 34, 4100 Ringsted. Museet er registreret på Facebook som ringsted-radiomuseum. Museet er offentligt anerkendt. Hjemmesiden ringsted-radiomuseum.dk benyttes til at udbyde domænenavnet til salg. ... Vi mener, at domænenavnet anvendes uberettiget med henblik på salg af retten til navnet. Vi mener derfor, at domænet skal overføres til Radiohistorisk Forening Ringsted. Skærmprint af hjemmesiden ringsted-radiomuseum.dk vedhæftes. Ringsted Radiomuseum har hjemmesiden www.radiomuseum.dk.” Bilager følgende skærmprint af domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk”: Ved opslag den 10. september 2019 på ”ringsted-radiomuseum.dk” har sekretariatet taget følgende kopi: Ved fornyet opslag herpå den 2. november 2019 fremstod hjemmesiden på samme måde. Ved at klikke på linket med teksten ”Køb dette domæne” ledes man videre til hjemmesiden www.mydomaincontact.com, hvor det er muligt at afgive et tilbud om køb af ”ringsted- radiomuseum.dk”. Sekretariatet har den 2. november 2019 ved opslag i DK Hostmasters WHOIS-database konstateret, at indklagede – udover at være registrant af domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” – under samme bruger-id (GID30-DK) er registrant af 221 domænenavne af meget forskellige karakter. Sekretariatet har ved opslag den 2. november 2019 på tilfældigt udvalgte af indklagedes domænenavne konstateret, at der i syv tilfælde fremkom hjemmesider af lignede karakter, som fremkom ved opslaget på domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk”, med en række ”relaterede links”. Endvidere indeholdt disse hjemmesider en opfordring om at købe det pågældende domænenavn. I to tilfælde indeholdt domænenavnet hjemmesider med information om bl.a. online kasinoer, og i ét tilfælde indeholdt domænenavnet en blog. Ved sekretariatets søgning på ”Ringsted Radiomuseum” den 2. november 2019 i Google (www.google.d• blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 4.620, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. De førstesøgeresultater vedrørte alle klageren. Parternes anbringender kan sammenfattes således:

Klageren har gjort gældende:
• at klageren ejer og driver Ringsted Radiomuseum, der er officielt anerkendt og som har sin egen Facebook-side, • at indklagede uberettiget udbyder domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” til salg, og • at domænenavnet som følge heraf skal overføres til klageren. Indklagede har som nævnt ikke svaret i sagen. Indklagede er gjort bekendt med, at sagen herefter vil blive afgjort på det foreliggende grundlag.

Nævnets bemærkninger:

Indklagede er ikke fremkommet med bemærkninger til klagen, hvorfor sagen afgøres på grundlag af klagerens sagsfremstilling og de af klageren indsendte bilag, jf. § 11, stk. 3, i klagenævnets forretningsorden. Da det på det foreliggende grundlag må antages, at domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” ikke har kommerciel betydning for i hvert fald klageren, er klagenævnet tiltrådt af to medlemmer, som repræsenterer henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser, jf. § 27, stk. 5, i lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner (domæneloven). Som sagen er oplyst over for klagenævnet, giver den navnlig anledning til at overveje, om indklagede har registreret og opretholder registreringen af domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” i strid med domænelovens § 25, stk. 2. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: ”Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.” Af forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 2, jf. lovforslag L af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, s. 31), fremgår blandt andet: ”Det foreslåede stk.er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 12, stk. 2. Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende lovs forbud mod at registrere et eller flere domænenavne uden at have til hensigt selv at benytte disse, men alene for at sælge domænenavnene videre til personer, virksomheder, organisationer m.v., der eksempelvis har en særlig driftsøkonomisk, personlig eller privat interesse i netop dette domænenavn. Der kan være tale om, at en sådan registrering er foretaget af en registrant, der har forudset, at en anden part vil kunne have en særlig interesse i det pågældende domænenavn, og at den pågældende registrant har været hurtigst til at få registreret domænenavnet. Ofte anvendes begrebet warehousing om sådanne registreringer. Begrebet har imidlertid ikke noget sikkert anvendelsesområde og anvendes derfor også om registreringer, der ikke vil kunne rammes i medfør af bestemmelsen. Det foreslås, at bestemmelsen får et snævert anvendelsesområde og alene finder anvendelse i tilfælde af, at registreringen er sket for at sælge, pantsætte eller udleje domænenavnet. Domænenavnet må således ikke registreres alene med henblik på videreoverdragelse, hvor den, der vil overdrage eller har overdraget domænenavnet (den tidligere registrant), får en økonomisk gevinst, hvad enten videreoverdragelsen sker fuldstændigt eller delvis, midlertidigt eller endeligt. Det væsentlige er således, om formålet med registreringen har været økonomisk vinding ved videreoverdragelse i en eller anden form. Hvis der ud over en økonomisk gevinst har været andre hensigter bag registreringen af et domænenavn, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at ramme en registrant, der foretager en registrering som led i et fuldmagtsforhold. Eksempelvis vil et reklamebureau, der til brug for en konkret opgave har registreret et antal navne, som det er tanken, at klienten skal overtage, ikke være omfattet af bestemmelsen. Afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, vil være en konkret vurdering af fuldmagtsgivers forhold. Bestemmelsen er ikke i sig selv til hinder for udlejning af tredje- eller fjerdeordensdomæner. Dette kan reguleres i administrators forretningsbetingelser. Bestemmelsen gælder både adfærd, der udmønter sig i registreringsøjeblikket samt ved enhver efterfølgende adfærd.” Det fremgår af sagens oplysninger, at hjemmesiden under domænenavnet ”ringsted- radiomuseum.dk” – ud over at indeholde en række ”relaterede links” – indeholder et link med teksten ”Køb dette domæne”. Det fremgår endvidere, at domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” er udbudt til salg på hjemmesiden www.mydomaincontact.com. Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at indklagede har registreret et meget betydeligt antal domænenavne (i alt 222 domænenavn• af meget forskellig karakter under top level-domænet ”.dk”, og sekretariatets undersøgelser viser, at i hvert fald en del af disse domænenavne udbydes til salg på samme måde som det omtvistede domænenavn. På baggrund af det ovenfor anførte finder klagenævnet, at der er skabt en meget stærk formodning for, at formålet med indklagedes opretholdelse af registreringen af domænenavnet ”ringsted- radiomuseum.dk” alene har været og fortsat er at opnå en økonomisk gevinst gennem videresalg eller udlejning af det pågældende domænenavn. Indklagede har som nævnt ikke svaret i sagen, hvorfor indklagede ikke har afkræftet denne formodning. Det fremgår af § 11, stk. 3, i klagenævnets forretningsorden, at nævnet ved bevisbedømmelsen kan tillægge det virkning til fordel for modparten, at indklagede ikke har svaret i sagen og dermed har undladt at medvirke til sagens oplysning. Som følge af det anførte lægger klagenævnet bevismæssigt til grund, at indklagede opretholder registreringen af domænenavnet i strid med domænelovens § 25, stk. 2. Indklagedes registrering har hindret klageren i at lade domænenavnet registrere, og da klageren må anses for at have en retlig interesse i at få prøvet registreringens retmæssighed, findes domænenavnet at burde overføres til klageren. I medfør af domænelovens § 28, stk. 4, nr. 1, træffer klagenævnet herefter følgende

Afgørelse:

Registreringen af domænenavnet ”ringsted-radiomuseum.dk” skal overføres til klageren, Radiohistorisk Forening Ringsted. Overførslen skal gennemføres straks. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. 6



Test et domæne

Opret din domæneklage. Gratis indtil du kan se resultater.